BETINGELSER

-• De returnerede produkter skal være helt nye. Det vil sige ubrugte og i original ubeskadiget indpakning. Der må ikke være tegn på slitage eller brug. Ved modtagelse af pakken vil vores personale vurdere standen af det returnerede produkt. Ingen returnering vil blive accepteret, hvis produktet er brugt, snavset, skadet og/eller hvis produkt er uegnet til salg. Det returnerede produkt skal altså være tilsvarende til det oprindeligt bestilte.

-• Du har 100 dages returret. Hvis du alligevel prøver at returnere din vare selvom de 100 dage er overskredet, vil din returnering blive afvist. Derudover kræver vi tilbagebetaling af returneringslabel samt betaling af levering tilbage til dig. 

-• Returnerede produkter skal tilbagesendes i en separat forsendelsespakke for at undgå beskadigelse af dens originale indpakning. Din returnering kan blive afvist, eller der kan kræves kompensation, hvis den originale emballage til det returnerede produkt er beskadiget.

-• Vi tilbyder gratis returnering af sko og dækker alle direkte udgifter i forbindelse med forsendelsen. Du kan hente dit gratis returlabel gennem vores returportal ved at klikke her.

-•En uafhentet pakke tæller IKKE som en returnering. Vi holder på din uafhentede pakke indtil du kontakter os på mail. Du kan enten bede om at få pakken tilsendt til dig igen eller få ordren refunderet. Ved uafhentede pakker modregner vi 65.- fra det samlede beløb, som dækker for omkostninger for uafhentede pakker.

RETURNERINGSGUIDE - DANMARK

1. Pak varen forsigtigt ind i det originale emballage. Den originale skoboks skal beskyttes af en ekstra papkasse på samme måde, som du modtog varen.

2. Benyt vores returportal til at returnere din pakke ved at klikke her.

3. Aflever pakken ved en pakkeshop nær dig.

Ombytning

Hvis du vil ombytte din vare, skal du lave en ny ordre og sende den gamle retur. Vær opmærksom på, at priserne på ekslusive sneakers kan variere efter størrelse. Derudover kan vores priser ændre sig over tid. Du kan derfor ikke blive garanteret den samme pris, som ved din forrige ordre.

RETURNERINGSSTATUS

-• Hvis din returnering er accepteret: Refunderingen vil automatisk blive gennemført via betalingsmetoden du brugte, da du lagde din ordre inden for maksimum 7 dage af modtagelsen af din returnering. 

-• Hvis din returnering er afvist: Du vil blive blive informeret gennem mail eller telefon inden for maksimum 7 dage af modtagelsen af din returnering. Du vil have muligheden for at få sendt produktet tilbage til din adresse på egen regning.

Hvordan fungerer Sneakerzone?

Når du kigger på vores sortiment kan det være svært at forstå hvor skoene kommer fra.

De fleste varianter er udsolgte i butikkerne eller umulige at finde. Hvor finder man for eksempel så stort et udvalg af Dunks og Jordan Brand som vi har her i Sneakerzone?

Det kan virke for godt til at være sandt, så lad os forklare det for dig i 3 simple trin.

1. Skoen udgives

Alle sko starter deres rejse på samme måde. De bliver released og købt af forhandlere og private samlere.

De sko vi forhandler på Sneakerzone bliver for det meste udsolgte lynhurtigt. Du har nok set de lange køer foran butikkerne når et par nye Yeezy ramte gaden. Sortimentet holder ofte kun i få timer, så man skal være utrolig heldig, for at få fingrene i de her eksklusive modeller.

2. Skoen træder ind på eftersalgsmarkedet

Når skoen er blevet købt af forhandlere og samlere - som os her hos Sneakerzone - gøres de tilgængelige for købere som dig selv.

På den måde sikrer vi dig muligheden for at få fat på de allermest eksklusive sneakers og produkter som rammer gaderne, uden at du skal stå i kø i timevis og blive skuffet.

3. Du køber skoen

Du er det sidste led i skoens rejse. Når du køber skoen gennem Sneakerzone får du et 100% ægte produkt - spritnyt og aldrig brugt - som du kan tage på og blænde dine venner med.

Skil dig ud blandt alle de normale sneakers derude, og opgrader dit sneaker-game med et par super sjældne og eksklusive sneaks.

Hvor får vi vores sneakers, og hvorfor er prisen højere end normalt?

Vi har samlet sneakers fra før Sneakerzone eksisterede og har derigennem fået nogle troværdige og ærlige samarbejdspartnere, som både vi og du kan stole på.

Den samme sko kan have flere forskellige priser, fordi vi aftaler priser individuelt med vores leverandører.

Vores sneakers koster mere, end hvis du køber hos en normal retailer. Grunden er simpel - du kan ikke få vores sko hos en normal retailer. Vores sko er eksklusive, sjældne og udsolgte. Måske kommer de ikke engang tilbage på hylderne igen.

Priserne kan variere meget, da vi følger udbud og efterspørgsel. Er en sko blevet udgivet med færre størrelser i udkanten af spektret (små og store størrelser), så vil disse være dyrere, da der er færre af dem.

Ligeledes kan det være, at en særlig model er mere populær blandt kvinder, hvilket gør de mindre størrelser dyrere, fordi efterspørgslen er højere.

Vi hos Sneakerzone tjener vores penge, ved at give dig et sikkert sted at handle disse produkter.

Alt er 100% ægte, sikkert og ubrugt inden du får dine sneakers på fødderne. Det er den service du betaler ekstra for - og tro os når vi siger det er det værd. Vi kender eftersalgsmarkedet og det er langt fra alle man kan stole på.

Alle vores sneakers er 100% ægte og aldrig brugt.

Når vi får dem i hænderne sørger vi for at verificere, at det er den ægte model vi står med, så du ikke bliver snydt.

Det er en af vores største opgaver, og vores største ansvar, at du får muligheden for at købe eksklusive sneakers på en sikker platform, uden risiko for at blive snydt eller berøvet.

Vi køber kun vores sneakers fra kilder vi stoler 100% på, så du aldrig skal være bekymret om du får den sko du betaler for.

Vores kunder stoler på os

Konceptet vi arbejder ud fra er gennemtestet, og vores kunder har fra starten trygt og sikkert kunne købe sneakers fra os, uden nogen form for risiko.

Hvis du mangler lidt tro på os, så tjek vores Trustpilot. Her har over 500 mennesker anmeldt os, og vores score ligger på 4,5 ud af 5.

Du kan trygt stole på os, ligesom vores over 12.000 sneakerglade kunder gør.

Vores liv på Tiktok

I skrivende stund er vi den mest fulgte kanal på Tiktok indenfor vores branche i Danmark.

Det er en kæmpe gave for os at kunne connecte så meget dig, og 155.000 andre sneakerheads, dele vores hverdag med dig og give dig et godt grin.

Vi ville ikke være hvor vi var i dag uden vores kunders opbakning på Tiktok.

Hvis du følger os ved du, at vi giver ting væk gratis og afholder konkurrencer, hvor folk kan vinde virkelig lækre præmier.

Hop ind og følg Sneakerzone på Tiktok, ligesom 155.000 andre, så du ikke går glip af de fede muligheder.