Hvad er nike air max? Og hvordan kan du kende dem?

Nikes brand har mange forgreninger — Jordan, Nike SB og så videre — men hvad er Nike Air Max, og hvordan kan du kende Air Max?

Det vil du få svar på her, i dette blogindlæg

Air Max definition

De fleste store sneakerbrands arbejder med at finde nye måder at skabe sneakers på.

For eksempel har Adidas deres Boost sål og det nyere materiale AdiFOM. Det er alt sammen tekstil, materiale og produktionsteknikker som er brandet for forbrugeren, og så teknikken ikke bliver kopieret til andre brands sneakers.

Så hvad er Air Max?

Det er en særlig mid-sole.

Og hvad betyder det så?

Jo, en mid-sole er det mellemste stykke af sneakeren, som du ser på illustrationen herunder, og er det stykke på skoen du vil kunne genkende Nike Air Max modellen på.Men hvad er det der gør den her mid-sole så speciel?

Du kan måske allerede se det på billedet? En Nike Air Max sko er udstyret med en lomme lavet af urethan — et blødt og fleksibelt plastikmateriale — som er fyldt ud med luft, som gør skoen utroligt behagelig og stødarbsorberende at have på.

Udover at være en utrolig komfortabel feature på et par Nike som allerede var fede, så giver sålen en sindssygt blæret detalje.

Da lommen er fyldt med luft kan du se direkte igennem skoen — altså, det er jo blæret. Der er altså en rigtig god grund til navnet Air Max — det er literally en sål med luft i. Tænk over det, næste gang du har dine Air Max på.

Historien bag de populære modeller

Hele Nikes koncept omkring luftlommer i skoene stammer tilbage fra 1977, hvor Frank Rudy — en ingeniør fra Nasa — pitchede idéen til Nike.

Verden så dog først den første færdige Air Max sko i 1987. Air Max modellen der først så dagens lys var den ikoniske Air Max 1.

Det var Tinker Hatfield, som originalt designede butikker til Nike, som kom op med idéen efter en tur til Paris. Hatfield kom med en baggrund i arkitektur, og efter at have set den franske arkitektur fandt han på at vise skoens indre frem på ydersiden.

Hermed blev idéen til Air Max 1 født.
Vi elsker lige netop den første model for dens enkelthed. Klassisk design — ikke for flashy. Vi elsker dog også dem vi vil vise dig nu. Vi elsker dem faktisk lige så meget.
Vi forskelsbehandler nemlig ikke vores babies 😍

De mest populære Air Max modeller

Der findes et hav af Air Max modeller og vi synes stort set, at de alle sammen er fede.

Vi har dog en klar forkærlighed for dem her.

Air Max 270

En af det store brands sneakers der virkelig skiller sig ud for os er Air Max 270.

Modellen kom ud første gang i 2018, hvilket gør den til et nyere skud på stammen af det store Air Max slægtstræ.

Det der gør det her par Nike særlige, er uden tvivl dens “airbag” i stedet for at fremvise Air Max lommen midt på sålen, vil du kunne se en kæmpe luftlomme på hælen, hvilket giver et helt unikt look.

Skoen er futuristisk, og hvis du virkelig vil have folk til at kigge når du har dine Air Max på, så har du måske fundet den rette sneaker.Air Max 270

Air Max 97

Den her sneaker er en kæmpe nyklassiker — hvilket i virkeligheden er mærkeligt, da den kom ud første gang i 1997.

Da Air Max 97 blev genudgivet i 2017 — ved skoens 20 års jubilæum — gik sneakerheads alvorligt bananas.

Måske husker du endda den ikoniske “Silver Bullet” model, som var en af de første releases, fra den omgang.

Modellen er genopstået for at blive, og hos Sneakerzone har vi et helt vildt fedt lager af sjældne og udsolgte modeller, fra denne kollektion.

Her er et par af vores yndlings 97’ere.

Air Max 1

Den første og originale af Nikes Air Max sneakers. Nike Air Max er blevet vildere og vildere med tiden, men hvis du vil have et af det her brands sneakers der kan modstå det hele — selv tiden — så skal du have en Air Max 1.

Skoen blev udgivet i 1989, og er stadig en af de mest populære modeller med Air Max teknologi.

Fordi skoen har så klassisk et design er det let at modificere den og lege med den. Det har kæmpestjernen Travis Scott gjort her.

Nike Air Max modellen er en uundgåelig del af Nikes historie.

En tidløs sko, som bliver ved med at hænge fast, blandt nogle af de mest populære sko du kan få fingrene i.

Og med god grund.
her er nogle flere af vores favoritter. 
  • Concepts Heavy - Denne model er eventyrlysten og får dig med garanti til at kigge en ekstra gang. Se alle de fede mønstre og detaljer!
  • Obsidian - Hvad skal jeg sige? Den her sko vinder hver gang.
  • Patta Monarch - En model hvor der virkelig er leget med detaljerne. Se lige det wavy mønster man har lavet, i stedet for det klassiske design. En monsterfed detalje, hvis du spørger mig.
Air Max 1 Patta

Hvordan tager jeg mig af mine Nike Air Max?

Hvordan du tager dig af dine Air Max er helt op til dig selv, men i det her afsnit vil du få lidt tips til skopleje, som du kan tage med videre.

For det første kan man tage flere forskellige midler i brug, fra første øjeblik du begynder at bruge dine Air Max.

Skotræ - Tro det eller lad være, men sko er faktisk lavet til at være på en fod. Når du har din sko på spænder du stoffet ud til den form den er lavet til. Når du tager den af er stoffet stadig udvidet, og det ender